Cheesecake med Nutty Caramel proteinbar
Vores nyeste opskrift – en super lækker cheesecake med chokolade, karamel, peanuts og vores nutty caramel proteinbar med netop karamel og nødder. Kagen minder ret meget om en snickers cheesecake, da det er meget de sammen smage som går igen. Cheesecaken smager fuldstændig fantastisk, og er ikke svær at begive sig ud i.
Ingredienser
Bund:
- 100g havregryn
- 30g Wispy chokolade proteinpulver
- 2 spsk kakaopulver
- 1 dl skummetmælk
- 30 sødemiddel
- 45g fibersirup
- 2 æg
- 0,5 tsk bagepulver
Ostefyld:
- 400g philadelphia light 12%
- 2,5 dl cremefine 19%
- 4 husblas
- 4 spsk. melis
- 2 stk. Wispy Nutty Caramel proteinbar
Karamel:
- 200g cremefine 19%
- 60g fibersirup
- 35g brun sukker
Fremgangsmåde
- Start med at lave karamellen ved at komme cremefine, fiber sirup og sukrin gold i en gryde og lad det simre i ca. 20 minutter. Tag gryden af varmen og lad massen køle ned – gerne på køl.
- Lav brownien ved at blende havregryn til fint mel og bland bagepulver, kakaopulver, multisød og proteinpulver sammen i en skål.
- Tilføj æg, mælk og fibersirup og rør det hele sammen.
- Kom dejen i en springform på 24 cm og bag brownien ved 200 grader i ca. 12 minutter. Den må endelig ikke få for meget. Tjek med en kniv i midten af brownien.
- Mens brownien køler af, kan I lave fyldet ved at komme husblas i koldt vand i 15 minutter og hak barerne i mindre stykker.
- Pisk cremefine til let skum. Find en anden skål frem og pisk philadelphia og sukrin melis sammen.
- Kom husblas i en gryde med 1 spsk cremefine eller mælk og smelt. Lad det køle af i 5 minutter. Kom 2 spsk af ostemassen i gryden og rør det godt sammen. Kom indholdet fra gryden sammen med den resterende ostemasse og rør sammen.
- Vend den pisket cremefine og de hakket barer med ostemassen.
- Smør et lag karamel på den afkølet brownie, hæld derefter massen over og stil kagen tilbage på køl i minimum 3 timer.
- Top eventuelt jeres cheesecake med den resterende karamel, lidt smeltet chokolade, peanuts og stykker af baren.
Næringsindhold pr stk. uden topping
- 244 kcal
- 11,3g protein
- 12,8g kulhydrater
- 15g fedt