Havregrød er en perfekt måde at starte dagen på. Her har vi lavet en lidt jule-agtig grød som er smagt til med kanel og kardemomme, og for at gøre grøden lidt mere proteinrig, har vi tilføjet lidt af vores vaniljeproteinpulver. Grøde har vi toppet med karamelliseret æbler med kanel. Så er I kommet i julehumør og elsker alt som smager af jul, så prøv at starte jeres morgen med denne lækre havregrød.
Opskrift
Ingredienser – 2 port.
Grød
- 100g grovvalsede havregryn
- 2,5 dl vand
- 2,5 dl skummetmælk (eller anden mælk)
- 25g Wispy vanilje proteinpulver
- 1,5 tsk. kanel
- Et nips salt og eventuelt lidt sødemiddel
Topping
- 1 æble
- 1 tsk. kanel
- 5g kærgården let
- 10g sirup eller honning
Fremgangsmåde
- Start med at skære æblet i enten tynde skiver eller tern. Kom smør, sirup og kanel på en lille pande, når smørret er smeltet, kommes æblerne på panden og de skal simre med ved middelvarme i 5-7 minutter.
- Lav imens grøden ved at komme vand, mælk, havregryn, sødemiddel, kanel, salt og kardemomme. Lad grøden simre ved middelvarme i 5 minutter. Smag til med sødemiddel og kanel.
- Kom grøden i 2 skåle og top med de karamelliseret æbler, lidt hakket mandler og granatæble. I kan eventuelt og toppe den med lidt skyr eller iskold mælk.
Næringsindhold pr. portion
- 316 kcal
- 19,4g protein
- 44,8g kulhydrater
- 6,3g fedt