Fortryllende Jordbærmælkesnitter

Fortryllende Jordbærmælkesnitter

Jordbærmælkesnitter – 10 stk.

Vores opskrifter på mælkesnitter plejer I at være ret vilde med. Vi har tidligere lavet de traditionelle mælkesnitter samt chokoladeversionen, og nu har vi lavet en frisk version med jordbærsmag. Både dejen og fyldet er smagt til med Wispy jordbær proteinpulver, og så har vi lavet en simpel jordbærpuré, som vi har vendt i cremen.

Enten kan mælkesnitterne spises som de er, men I kan også pynte dem med lidt smeltet hvid chokolade og frysetørret jordbær, men det er absolut ikke nødvendigt.

 

Ingredienser

Bund:

  • 1 æg
  • 120g æggehvider
  • 50g fedtreduceret mandelmel
  • 25g Wispy strawberry proteinpulver
  • 30g sødemiddel
  • 1 tsk. bagepulver

Fyld:

  • 150g philadelphia light
  • 1,5 dl cremefine 19%
  • 22 g melis
  • 1 spsk sirup
  • 30g Wispy strawberry proteinpulver
  • 3 stk. husblas 

Jordbærpuré

  • 200g frosne jordbær
  • 3 spsk vand
  • 1 tsk vanilje
  • 10 dråber sødemiddel

 Jordbærmælkesnitter

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave jordbærpuréen. Kom de frosne bær, vand, vanilje samt flydende sødemiddel i en gryde og lad det simre 10 minutter. Blend helt fint med en stavblender
  2. Lav bundene ved at piske æg, æggehvider og multisød et par minutter. Vend mandelmel, proteinpulver og bagepulver i æggemassen. 
  3. Kom dejen på et stykke bagepapir og spred det ud i et tyndt lag. Bag bunden ved 200 grader i 6 minutter og lad den køle helt af. 

 

  1. Lav fyldet ved at komme husblas i koldt vand i 10-15 minutter. 
  2. Pisk philadelphia sammen med fibersirup, proteinpulver og melis. I en anden skål pisker I cremefine til en fast masse. 
  3. Varm puréen og kom de udblødte husblas deri. Lad dem smelte og lad puréen køle af i ca. 10 minutter. Vend 2 spsk. ostemasse i gryden med husblas og rør derefter indholdet i gryden med resten af ostemassen. 
  4. Vend ostemassen med den pisket cremefine og smag til med lidt sødemiddel.
  5. Skær bunden til og del den i 2 lige store stykker. Smør jordbærcremen på den ene bund, kom den anden ovenpå og mas lidt ned. 
  6. Pak mælkesnitten ind i film og stil den på køl nogle timer, gerne til næste dag.
  7. Del den i 10 stykker. I kan evt. dyppe dem i lidt smeltet hvid chokolade og frysetørret jordbær.

Næringsindhold pr. stk

  • 115 kcal
  • 9,8g protein
  • 5,1g kulhydrater
  • 6g fedt