Kanelsnegle med kokos – 16 stk.
Findes der noget lækre end gærsnegle? Vi tror det næppe. Med vores helt nye proteinbar har vi udviklet disse utrolig lækre snegle med kakao og kokos – en fantastisk kombination.
I denne opskrift har vi kombineret 2 fantastiske opskrifter, nemlig snegle og ’den du ved nok’-kage og har fremstillet disse lækre chokoladesnegle, hvor fyldet minder om det man kommer ovenpå ’den du ved nok’-kage. Sneglene har vi også fyldt med stykker af Wispy's helt nye kokos proteinbar.
Ingredienser
Dej:
- 25g gær
- 2 dl skummetmælk
- 2 æg
- 40g kærgården let (evt. smør, olie eller kokosolie)
- 530g hvedemel
- 40g kakaopulver
- 40g sødemiddel
- 25g Wispy vanilje eller chokolade proteinpulver
- ½ tsk. kardemomme
Fyld:
- 125g dadler
- 40g kærgården let
- 120g kokosmel
- 2 dl skummetmælk (kan udskiftes med anden slags mælk eller vand)
- 5 spsk færdigbrygget kaffe
- 20g kakaopulver
- 30g mørk chokolade
- 2 Wispy Coconut Dream Proteinbar
Fremgangsmåde
- Lun mælken og udblød gæren deri. Tilsæt æg, multisød, proteinpulver, kakaopulver, kærgården, kardemomme og hvedemel.
- Kør dejen 5-10 minutter på køkkenmaskinen og lad den hæve 1 time.
- Lav fyldet ved at blende dadler, mælk og kærgården og kom det i en kasserolle sammen med kakaopulver, kokosmel, chokolade og færdigbrygget kaffe. Lun det op ved middelvarme til chokoladen er smeltet. Smag til med kaffe og lad massen køle af.
- Rul dejen ud til et rektangel og smør fyldet på. Skær 2 Wispy proteinbar i små tern og kom ovenpå fyldet. Eventuelt kan I komme halvdelen i fyldet, mens det lunes.
- Rul dejen sammen til en roulade, skær i 16 stykker, kom i en badeplade og lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Bag sneglene ved 200 grader i ca. 15 minutter og lad den køle af. I kan eventuelt toppe med smeltet mørk chokolade.
Næringsindhold pr. snegl
- 298 kcal
- 9,9g protein
- 36,9g kulhydrater