Proteinrige fastelavnsboller

Proteinrige fastelavnsboller
Fastelavnssæsonen er godt i gang og her får I opskrifter på vores lækre, snaskede, proteinrige gammeldags fastelavnsboller, som vi har fyldt med vaniljecreme og en remonce lavet på mandler og dadler.


Ingredienser:

Dej:

  • 25g gær
  • 2dl minimælk
  • 440g hvedemel
  • 2 æg
  • 30g let kærgården
  • 2 spsk sødemiddel
  • 30g Wispy vanila proteinpulver
  • ½ tsk. kardemomme
  • Lidt salt
Remonce:
  • 90g dadler
  • 30g mandler
  • 30g multisød eller gold
  • 1 tsk. mandelessens

Vaniljecreme:

  • 2 æggeblommer
  • 2 dl minimælk
  • 20g majsstivelse
  • 1 vaniljestang eller vanilje paste
  • 1 spsk. sødemiddel
  • 15g Wispy vanila proteinpulver
Fortsætter under billedet...

Fremgangsmåde:

 

  • Start med at lave vaniljecremen ved at komme æggeblommer, majsstivelse, mælk og vanilje i en gryde. Giv det et opkog og sørg for at røre i cremen hele tiden

 

  • Kom cremen i en skål, dæk med film og stil på køl min. 3-4 timer. Rør derefter proteinpulver i cremen.

 

  • Lav dejen ved at lune mælken, kom den i en skål og udblød gæren deri. Kom æg, kærgården, hvedemel, multisød, proteinpulver, salt og kardemomme i dejen og kør den på køkkenmaskinen til en glat og stadig lidt klistret dej. 

 

  • Lad dejen hæve tildækket 1 times tid eller til tredobbelt størrelse. 

 

  • Lav remonce ved at blende dadler, mandler, multisød og mandelessens. 

 

  • Rul dejen ud til et rektangel og skær den i 15 lige store kvadratiske stykker. I midten af hver firkant tilføjes en klat vaniljecreme og remonce.

 

  • De fire hjørner mødes på midten og dejen foldes rundt om fyldet. Sørg for at der ingen små huller er – så kan fyldet løbe ud. 

 

  • Kom fastelavnsbollerne på et stykke bagepapir med samlingen nedad og lad dem hæve 30 minutter. 

 

  • Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag dem i en 200 grader forvarm ovn i 12 minutter. Lad dem efterfølgende køle af på en rist og pynt med glasur lavet på florsød og vand.

     

    Næringsindhold

      • 184 kcal
      • 7,3g protein
      • 26,8 kulhydrater
      • 4,5g fedt